Image Slider

Jeg skal oplades



I går morges kom jeg hjem fra Bornholm, der havde jeg opholdt mig den sidste uges tid, sammen med min kæreste, hans mor og hendes kæreste. I dag var jeg til begravelse for min kærestes farmor, i dag skulle jeg grille med mine brødre, men jeg kunne ikke. Jeg har været sammen med min kærestes familie, morgen til aften i en uge. Så tanken om ikke bare at ligge min seng hele aftenen og se Netflix, var lige ved at få mig til at tude. Så jeg aflyste og nu venter jeg på at min kæreste smutter, så jeg kan få fred og ro og få ladt op igen.  

Ingen hjemve

I går kom jeg i modsætning til halvdelen af København ikke hjem fra Roskilde, men hjem fra Kroatien.
Det var en fantastisk og tiltrængt ferie. Massere af god mad, vin, cigaretter, vandreture og kys i fantastiske mængder.

Nu er det nu

Så det er det. Det her er mit liv og nu skal jeg have noget ud af det. Der er ikke noget at gøre, jeg skal ud af den her slum og jeg skal i gang. Jeg skal op og jeg skal i gang. Lige nu er jeg syg, syg, varm og klam. Mine tanker er irrationelle og vrede og jeg sur, sur på alt, især på mig selv.
Jeg er lige fyldt 24 år og jeg har intet opnået eller gjort med mit liv, absolut intet. Og jeg er træt, så træt. Jeg gider ikke mere og jeg kan ikke mere, der skal ske noget. Nu.  

På en mandag


Min mor sagde altid, at man aldrig skulle begynde noget på en mandag, det betød ulykke, det var et eller andet gammelt sømandsordsprog.
Men nu søsætter jeg min blog endnu engang, på en højhellig mandag og håber, at det går bedre denne gang.
Min mor døde på en mandag, så burde måske holde op med at følge hendes lorteråd.